Weekenden gav to tredjepladser

Tre Stutteri Ice-opdræt har været til start i den snart forgangne weekend, der bød på tredjepladser i både Danmark og Sverige.

Det startede lørdag formiddag i den svenske havneby Halmstad, hvor Håkan K. Persson-trænede Be Nice Ice stille til start med amatørkusken Håkan B. Johansson i sulkyen. Med tredjeplads i 1.20,4/2160 meter snore. Der var 3.500 svenske kroner i tredjepræmie til Be Nice Ice.

Lørdag aften var Ole Aaberg-trænede Celina Ice til start på hjemmebaen Racing Arena Aalborg. Den tredobbelte danske mester René Kjær havde fornøjelsen i vognen bag den treåringe svenskefødte hoppe, der dog endte uden for præmierækken i 1.21,2/2140 meter auto.

Endelig kunne Stutteri Ice notere sig for en tredjeplads til Baloo Ice ved søndagens stævne i Lunden. Kenneth Nielsen sad i sulkyen bag fireåringen, der tog den sidste trioplacering i 1.18,4/2020 meter snore. Ejeren og træneren Didi Hansen kunne bogføre 1.900 kroner for tredjepladsen.

»Han har gået pænt efter sin skadespause. Jeg var tilfreds med hesten i dag, hvor jeg synes han gik frem. Den havde kræfter sparet over mål. Vi overvejer en start i finalen i Lundens 4-års Serie, der køres søndag den 3. december«, oplyser Kenneth Nielsen.