Alvin Ice skifter træner

Farvel til Jens Vinge Jakobsen og goddag til Romme-træneren Jörgen Westholm. Det er en realitet for det femårige Stutteri Ice-opdræt Alvin Ice.

Femårige Alvin Ice (1.15,3vn – 47.749 kroner) startede senest i Odense, hvor den endte uplaceret for Thomas Bonde. Alvin Ice har efterfølgende været programtilmeldt med Jörgen Westholm på Gävle, men udgik som følge efter trænerskiftet til netop den svenske træner.

»Jeg føler den er bedre end resultaterne. Derfor ville jeg gerne have den op til Jörgen (Westholm – red.), for at se om han finde det ekstra, der uden tvivl er i hesten«, fortæller medejeren Jesper Vinge, der selv har kørt hest tre gange med en andenplads, som bedste resultat.