Wonderful Ice ukampdygtig

Stutteri Ice-opdrættede Wonderful Ice kommer ikke til start på onsdag og misser samtidig en af årets større opgaver på solskinsøen.

Wonderful Ice skulle have startet med træneren John Gommans på banen i Almindingen på onsdag, men er blevet slettet på grund af forhøjet muskelværdier.

»Det betyder, at hun skal holde pause i tre uger og samtidig må vi vinke farvel til en af årets store opgaver. En start i Hoppemesterskabet på Bornholm«, forklarer Jess Christian Persson.

»De sidste to starter viste os, at det ikke var den Wonderful Ice, som vi kender. Vi håber nu, at hun kan være klar til en start i montémesterskabet den 31. juli, oplyser opdrætteren.