Spændende følhoppe til Stutteri Ice

Stutteri Ice har investeret i Drottning Silvia Pokal-vinderen Mystic Lady U S, der gik i avlen i 2010.

En af de bedre følhopper ankommer snart til Bornholm. Drottning Silvia Pokal-vinderen Mystic Lady U S, der vandt seks sejre i karrierens 24 starter, med præmier for 1.390.052 svenske kroner.

Den amerikanskfødte hoppe er moder til seks heste, hvoraf tre har startet. Mystic Accident (1.14,3ak – 409.053 SEK), Borninparadise (1.14,2an – 86.600 SEK) samt Mellby Glorias (1.14,3an – 118.500 SEK).

– Det må være en af de mest meriterende følhopper, der er indkøbt til Bornholm. Hoppen er betalt, men er endnu ikke ankommet. Det sker i næste uge, fortæller en glad Jess Christian Persson.

– Vi har ikke valgt hingst til hende, fortsætter Jess Christian Persson, der også kan glæde sig over en god stamme på hesten. Moderen Astreaea Hanover vandt selv World Trotting Derby, som treåring.

Astraea Hanover er moder til fem millionær i avlen. Blandt andre Acolyte Hanover, der indtjente 2.693.739 kroner ved 27 sejre i 88 starter. Den amerikanskfødte vallak afsluttede karrieren i 2018.

Med indkøbet af Mystic Lady U S råder Stutteri Ice over seks følhopper på stutteriet. Foruden Mystic Lady U S gælder det Call Me Flying, Jolly Dust, Momentous, See You Ice og Silizia November.