Sjette årssejr til Elmo Ice

Stutteri Ice-opdrættede Elmo Ice fortsætter med at stable et-taller på cv’et. Onsdag eftermiddag sejreden den fireårige hingst på Arvika-banen i Sverige med træneren Ole Johan Östre.

Med 20 meters tillæg fik Elmo Ice en rolig indledning, som første hest i andet spor et stykke nede i feltet, inden den stille og rolig fik travet sig frem udvendig for førende Kadabra Bolets med Hans Crebas.

Kadabra Bolets førte an i et godt tempo med 13,5/500 meter og 17,0/1000 meter, og det lignede sejr til førerhesten. Elmo Ice kom dog nærmere og nærmere og nåede forbi til sejr i 1.15,4/2520 meter snore.

Der var 20.000 svenske kroner i førstepræmie til Elmo Ice, der nu har tjent 250.688 svenske kroner i karrierens 17 starter, der har budt på seks førstepladser. Samtligt vinderbuketter i indeværende år.

Vi kan desuden nævne at et andet Stutteri Ice-opdræt Bornholm Nu i aftes var sjette i øens største løb for heste opdrættet på Bornholm, Calles Cup. Niels Peter Christiansen sad i sulkyen bag syvårigen.