Baloo Ice vandt på Lunden

Stutteri Ice-opdrættede Baloo Ice tog årets første sejr, da den Didi Hansen-trænede hest ramte målstregen først onsdag aften i Lunden. I sulkyen sad den unge bornholmer Niclas Steinlein.

Baloo Ice var hurtigst fra start og ramte føringen. Efter åbninger på 20,5/500 meter respektive 19,4/1000 meter, holdt Baloo Ice hele vejen til mål og vandt i 1.18,3/2000 meter snore til 7.500 kroner.

På Bornholm startede tre opdræt. Bornholm Nu klarede sig bedst med en femteplads for Tom Olsen, mens det ikke blev til præmier for Daiquiri Ice og Wonderful Ice, der sluttede uplaceret.