Karrierens første for Fiona

Mandag kunne Stutteri Ice-opdrættede Fiona Ice tage karrierens første sejr. Det skete i Skive, hvor hoppen vandt for sin træner Bo Westergaard trods tidlig galop i løbet.

Gently E P var førende undervejs for Knud Mønster, mens det blev til en kort galop for Fiona Ice efter 600 meter. Det betød dog intet for hoppen, der vandt i 1.18,5/2000 meter snore.

Der var 7.500 kroner i førstepræmie til Fiona Ice.