Set & Sket – Uge 38

Det blev en uge lige til glemmebogen, idet ingen af de fire opdræt, som Stutteri Ice havde til start i ind- og udland, nåede de respektive præmierækker.

Marius Høitomt-trænede Delicious Ice indledte ugen på Klosterskogen-banen i Norge. Med Eirik Høitomt i sulkyen endte ekvipagen uplaceret i 1.17,9/1700 meter auto.

I lørdags startede to heste på Bornholm. Bornholm Nu var uplaceret for Niels Peter Christiansen i 1.20,2/1600 meter auto, mens det samme var tilfældet for Anja Sonne-trænede Wonderful Ice og Johnny Jessen i 1.20,0/1860 meter auto. Sidstnævnte var substitut for Mads K. Mogensen.

Søndag eftermiddag var Kaj Jensen-trænede Forever Ice med fremme for Casper M. Nielsen og var anden over mål. Efterfølgende blev hesten dog diskvalificeret for sin galop i løbet.