Set & Sket – Uge 40

Den snart forgangne uge bød, udover stutteriets største salg på en auktion, også på to andenpladser for Stutteri Ices opdræt i Danmark.

I mandags var Kaj Jensen-trænede Forever Ice anden for Casper M. Nielsen i Aalborg i 1.17,9/2160 meter snore til 3.750 kroner. Der var til gengæld ingen penge til Pauli Andersen-trænede Fiona Ice og Kenneth Andersen, der endte uden for præmierækken i 1.16,8/2140 meter auto.

Fredag eftermiddag gjorde Thomas Bonde-trænede Alvin Ice comeback i Odense med Anette Uglebjerg. Ekvipagen nåede andenpladsen i 1.17,3/2140 meter snore til 3.750 kroner. Pauli Andersen-trænede Fraja Ice endte derimod uplaceret for Kenneth Andersen i 1.16,7/2140 meter auto.

På Bornholms Brand Park var to heste til start i dag. Anja Sonne-trænede Wonderful Ice nåede ikke præmierækken for Mads Petersen i 1.18,4/1600 meter auto, og det samme var også tilfældet for Bornholm Nu og Niels Peter Christiansen i 1.18,4/1600 meter auto.