Hingsteføl på Stutteri Ice

I nat kom årets første føl til verdens på Stutteri Ice. Et hingsteføl efter Beer Summit og Momentous.

Det er ikke til at se det, hvis man ikke lige ve´det, sang Osvaldo Helmuth i Helsingørrevyen i 1963. Den blev også brugt i nat.

Linda Kofoed Persson troede i første omgang, at Momentous var blevet mor til et hoppeføl, men det var ikke helt tilfældet.

Ved nærmere gennemgang viste det sig, at den canadiskfødte følhoppe havde fået et hingsteføl med Beer Summit som far.

Det er sjette gang, at Momentous har folet på Stutteri Ice. Mest vindende afkom er Delicious Ice (1.12,4ak – 511.938 NOK).