Diva Ice tredje på Falster

Diva Ice med blå kusk besætter tredjepladsen (Foto: Laura Spuhr Nielsen)

Det var Diva Ice, der klarede sig bedst af Stutteri Ices startende opdræt i indeværende uge, og det var med en tredjeplads på Nykøbing Falster.

Stine Juul-Marker sad i sulkyen bag den syvårige hoppe, der i går, lørdag, sluttede på tredjepladsen på Nykøbing Falster i 1.17,6/2160 meter snore. Der var 900 kr. i præmie til hesten, der trænes af sin ejer Lasse P. Salee.

Dagen forinden var Havana Club Ice til start på Halmstad, hvor hesten gjorde karrierens anden start. Det var med en ottendeplads til følge i 1.19,1/2140 meter snore til 3.000 skr. Det var Kevin Oscarsson, der sad i sulkyen.

I tirsdags startede Bornholm Nu på Bornholms Brand Park. Med hestens medejer og træner Niels Peter Christiansen i sulkyen sluttede ekvipagen uden for præmierækken i 1.23,0/1860 meter auto efter galopindslag.