Atter galop for Alvin Ice

Det endte atter i galop for Stutteri Ice-opdrættede Alvin Ice, da seksåringen gjorde anden start i regi Jörgen Westholm. På Solvalla-banen i Stockholm.

Alvin Ice forsøgte sig i spidskampen med Ivan Pavlov A T, men krøb ned i ryggen på førerhesten. Sidenhen overtog Hachiko De Veluwe føringen og det gav tredje par indvendigt til Alvin Ice.

Det tegnede lyst på vej ind i opløbet, da Alvin Ice pludselig slog over i en umotiveret galop med tredjepladsen inden for rækkevidde. Nu blev hesten i stedet diskvalificeret for galop.