Op og ned for Stutteri Ice-opdræt
Baloo Ice klarede sig bedst med en femteplads i Lunden, mens det ikke blev til penge for Alvin Ice ved dens første start for Jörgen Westholm.
Didi Hansen-trænede Baloo Ice havde kortvarigt føringen for Kenneth Nielsen i Lunden, hvorefter den kom til at sidde i ryg på den førende undervejs. Baloo Ice kom i mål som femte i 1.17,2/2000 meter auto. Der var 750 kroner i femtepræmie.
På Romme-banen i Sverige gjorde Alvin Ice første start for sin nye træner Jörgen Westholm. Parret indledte i andet spor, inden det blev galop i første sving. Det blev atter til galop i angreb i sidste sving, hvorefter Alvin Ice blev diskvalificeret for galop.