Baloo Ice vandt i Lunden
Det blev til karrierens anden sejr, da Stutteri Ice-opdrættede Baloo Ice søndag eftermiddag sejrede med Kenneth Nielsen i Lunden.
Intet blev overladt til tilfældighederne undervejs. Baloo Ice var således i føring fra start til mål og sejrede uden problemer i 1.16,1/1600 meter auto til 8.500 kroner.
»Vi havde ændret på udstyret og det hjalp«, fortalte Kenneth Nielsen efter sejren.
Desuden var Wonderful Ice til start for sin træner John Gommans, men det blev desværre ikke til en præmiegivende placering. Wonderful Ice var uplaceret i 1.16,1/1600 meter auto.
I prøveløbet startede Daiquiri Ice med træneren Ulrik Christoffersen og treåringen havde ingen problemer med godkendelse med 1.21,7/2020 meter snore.