Ingen penge til Ice-opdræt
Hverken Bornholm Nu eller Cuba Libre Ice kom i præmierækken ved deres respektive starter på henholdsvis Bornholms Brand Park og Eskilstuna.
På Eskilstuna i Sverige skulle Cuba Libre Ice vise, at den er på vej tilbage mod derbyformen. Med Peter Untersteiner i vognen havnede Cuba Libre Ice, som en af de sidste i feltet, og det gik ikke.
Johan Untersteiner-trænede Cuba Libre Ice faldt fra feltet på sidste langside og havnede næstsidst over målstregen i 1.14,3/2640 meter auto. Der er nu kun 18 dage til derbyprøverne i Lunden.
Dagen forinden var Bornholm Nu til start med Claus Peter Christiansen på Bornholms Brand Park. Ekvipagen endte dog uden for præmierækken i 1.25,9/1860 meter auto efter galop.