Opvisning af Elmo Ice i Sverige

Elmo Ice har det som en god flaske rødvin. Den bliver bare bedre og bedre. Lørdag aften gav den Stutteri Ice-opdrættede fireåring opvisning ved stævnet på Gävle-banen i Sverige.

Træneren Ole Johan Østre valgte en rolig indledning for Elmo Ice, der fandt plads i fjerde par indvendigt. Efter 900 meter blev fireåringen forceret fremad i andet spor og havnede udvendigt for den førende.

Med 400 meter til mål overtog Elmo Ice føringen. Ole Johan Østre forsøgte at stikke fra konkurrenterne og missionen lykkedes. Den svenskefødte hest gav opvisningen ved sejren i 1.15,2/3160 meter snore.

Der var 35.000 svenske kroner i førstepræmie til de norske ejere Elmo Stable. Elmo Ice opretholder fortsat engagement til Svenskt Travderby 2020, der forventes afviklet den første søndag i september.