Hannibal Ice solgt til P P Holding

Med et hammerslag på 40.000 kroner blev Stutteri Ices opdræt Hannibal Ice solgt på Copenhagen Sale 2020 til den tidligere travtræner Peter Pedersens selskab P P Holding.

Stutteri Ice fremstillede lørdag aften åringen Hannibal Ice på Copenhagen Sale 2020 på York Stutteri i Hørsholm, nord for København, og Great Challenger-sønnen kom ikke med hjem.

Den tidligere Nykøbing Falster-træner Peter Pedersens selskab P P Holding fik sidste bud på hingsten, der fik hammerslag på 40.000 kroner og dermed forlader Stutteri Ice.

Tidligere på dagen var Pauli Andersen-trænede Fraja Ice tredje i Lunden for trænersønnen Kenneth Andersen i 1.16,8/2000 meter auto. Stutteri Ices opdræt fik 7.000 kroner i præmie.