Præmier i ind- og udland
De to Stutteri Ice-opdræt Ginger Ice/Jeppe Juel og De Ice/Claus Olsen fik præmier med hjem fra deres respektive starter i henholdsvis Lunden og på Bergen.
Bjarne Eriksen-trænede Ginger Ice fik en rolig indledning i fem par indvendig af Jeppe Juel, men kom sidenhen frem til andet par udvendigt med omkring 1250 meter til målstregen.
Det blev sidenhen til tredje par udvendigt, da Golden C N kom ud i andet spor fra inderbanen. Ginger Ice holdt farten i mål til sjettepladsen i 1.21,1/2000 meter auto til 3.000 kroner.
På Bergen startede Ina H. Solheim-trænede De Ice med Claus Olsen i sulkyen. Parret fik en rolig start på løbet til fjerde par indvendigt, og den placering holdt til sidste langside.
Med 400 meter til mål kom avancementet i andet spor og ekvipagen nåede femtepladsen i 1.20,3/2120 meter snore. Der var 2.000 norske kroner i femtepræmie til De Ice.