Happy Ice klarede sig bedst
Fem Stutteri Ice-opdræt har startet inden for de seneste otte dage, hvor Happy Ice har klaret sig bedst med andenplads for sin forholdsvise nye træner Michael Lønborg.
Det var i Aarhus, at Happy Ice startede i mandags for Michael Lønborg. Det var tale om debut for hesten, der sluttede på andenpladsen i 1.18,3/1800 meter snore. Der var 3.750 kroner i andenpræmie til hesten.
Fiona Ice fik også præmie med hjem fra sin start i Aalborg sidste lørdag. Det var dens træner Pauli Andersen, der kørte hoppen ind på femtepladsen i 1.15,2/1640 meter auto, som blev præmieret med 1.000 kroner.
Til gengæld var der ingen præmier til Bornholm Nu på Bornholms Brand Park samt Frosty Ice og Forever Ice, der startede i det afsluttende løb på derbydagen på Lunden.