Happy Ice gjorde det igen
Efter en andenplads i fredags til Bjarne Eriksens Ginger Ice, kunne Happy Ice følge op søndag eftermiddag, da den vandt for Michael Lønborg ved løbene i Odense. Det var fjerde sejr i karrieren for sidstnævnte.
Fra start sad Happy Ice i føring, men den blev forholdsvis hurtigt passeret og fik sidenhen et løb i ryg på den førende. Hesten kunne overtage spidsen med 400 meter til mål og sejrede i 1.17,6/2140 meter auto. Førstepræmien beløb sig til 10.000 kroner.
Forleden startede Ginger Ice i Aarhus og den var også med fremme i afgørelsen. Den sluttede som anden med Michael Lønborg i 1.16,6/2140 meter snore. Her blev præmiekontoen forøget med 5.000 kroner.