Elmo Ice femte i Aalborg
To Stutteri Ice-opdrættede heste var til start på førstedagen af Aalborg Store Pris-weekenden i Aalborg. Duoen Elmo Ice og Celina Ice.
Det gik bedst for Elmo Ice og Knud Mønster, der besatte femtepladsen i auktionsløbet for hingste og vallakker i 1.18,6/2140 meter auto til 8.000 kroner.
Derimod blev det til galop for Ole Aaberg-trænede Celina Ice med den tredobbelte danske mester René Kjær i sulkyen. Ekvipagen blev diskvalificeret.