Spændende opgave for Elmo Ice
Fredag indledes Elitloppsmeetinget på Solvalla. Stutteri Ice-opdrættede Elmo Ice er blandt deltagerne og træneren Ole Johan Østre tror på hesten på den svenske hovedstadsbane.
Efter den overbevisende sejr senest på Gävle, hæves overliggeren nu for Elmo Ice. Fredag starter hesten således i det “Lille Harpers” på Solvalla. Redaktionen har taget pulsen på Ole Johan Østre før starten.
»Han har trænet godt og har en fin udviklingskurve, som jeg håber når lidt til. Jeg har en forventning om at være med i toppen«, beretter hestens norske træner om den svenskfødte hest.
Elmo Ice opretholder fortsat engagement i Svenskt Travderby 2020, der afvikles første søndag i september. Ole Johan Østre har dog ikke helt lagt sig fast for opgaverne den kommende tid.
»Planerne er ikke fastlåste, men han har mange penge at køre om i Sverige, så jeg håber at kunne starte på henover sommeren og melde lidt efter hvordan han udvikler sig«, afrunder træneren.
Det er ikke kun i Sverige, at øjnene holdes i eftermiddag. På en anden hovedstandsbane, nemlig Lunden, er et andet Stutteri Ice-opdræt til start. Treårige Fraja Ice med trænersønen Kenneth Andersen.