Kriterievinder på vej tilbage
Efter halsinfektionen ved Åby-starten forleden, er kriterievinderen Cuba Libre Ice på vej tilbage. Næste start bliver formentlig i starten af juni.
Stutteri Ice-opdrættede Cuba Libre Ice vandt nemt årsdebuten, men i Kungapokalen på Åby senest var det tydeligt, at hesten ikke var på toppen. Næste start bliver formentlig også i Sverige.
»I Ina Scotts Ära på Mantorp den 2. juni«, fortæller medejeren Annika Gustavsson. »Johan (Untersteiner – red.) vil ikke presse på hesten, eftersom det var en svær halsinfektion«, fortsætter Annika Gustavsson.
»Derefter nogle passende løb i Danmark, og så sigtes der mod Ica Maxis Fireåringstest på Eskilstuna den 18. juli. Det er ikke fastlagt, men nogle af de tanker, som Johan havde, da vi talte sammen«.
»Han (Johan Untersteiner – red.) har ikke lukket døren for at starte i Sprintermesteren, men som lød lige nu, var det mere et nej end et ja til løbet«, afrunder Annika Gustavsson.