Årets første føl

Det er ganske vist. Årets første føl er mandag kommet til verden på Stutteri Ice.

Et hingsteføl med forældrene Great Challenger og Sizilia November. Det er tyskfødte Sizilia Novembers tredje afkom, der er kommet til verden på det bornholmske stutteri.

Hoppens første føl De Ice blev født på Stutteri Ice i 2015 og er nu i Christian Lindhards træning på Falster, mens 2017-fødte Fiona Ice fortsat er i stutteriets eje og i øvrigt til salg.