Skøn lørdag i Almindingen

Stutteri Ice-opdrættede Daiquiri Ice tog lørdag karrierens første sejr for Laura Pedersen, mens Bornholm Nu også kom på vinderpladsen med Tom Olsen på Bornholms Brand Park.

Ulla Pedersen-trænede Daiquiri Ice (Farifant) strøg til spids fra indersporet for trænerdatteren Laura Pedersen. Ekvipagen åbnede i 20-tempo de første 500 meter og i samme tempo ramte de kilometeren.

Daiquiri Ice kunne holde hele vejen til karrierens første sejr i 1.23,8/1820 meter snore. Der var 3.200 kroner i førstepræmie til Ulla & Laura Pedersen, der købte hesten i Jylland tidligere på året.

Det blev til endnu en opdrættersejr for Stutteri Ice. Claus Peter Christiansen-trænede Bornholm Nu (Torvald Palema) havde atter fået Tom Olsen i sulkyen og det samarbejder fungerer prima.

Parret åbnede i 17,0/500 meter, inden tempoet blev dæmpet til 21,0 den første kilometer. Bornholm Nu var dog stærkest og sejrede i 1.22,5/1860 meter auto til 3.200 kroner i førstepræmie.

Desuden var Wonderful Ice tredje for Søren K. Jensen i 1.18,8/1600 meter auto til 1.000 kroner, mens Shiny Ice og Simone Lindevang var femte i 1.24,9/2120 meter snore til 250 kroner.